27. december 2014

Christmas in the States

Jeg har rundet den 4 måned for mit udvekslingsophold, fået en ny værtsfamilie, oplevet Thanksgiving og jul og stået på snowboard i bjergene for første gang i mit liv!


Rotary præsentation
Tirsdag d. 25 november havde jeg æren af at holde et kortere foredrag omkring Danmark og mig selv i Boulder Valley Rotary Club. Jeg var super nervøs timerne optil, men det hele endte heldigvis rigtig godt og kunne ikke have været bedre!

Thanksgiving
Torsdag d. 27. november holdte vi Thanksgiving. Claire havde blandt andet tilberedt en 10 kg tung kalkun til os og gæsterne hvilket smagte super lækkert. Thanksgiving er en virkelig stor ting i USA, og er i nogle familier en større begivenhed end selve julen. Alle folk går ugen optil rundt og ønsker hinanden en ''happy Thanksgiving'', og man har en uge lang ''Thanksgiving break'' fra skole. Det var en god og anderledes oplevelse eftersom vi ikke har noget á la det hjemme i Danmark.

Estes Park - The Shining/Ondskabens Hotel
Fredag d. 28. november kørte Claire, Craig og jeg op til Estes Park og besøgte blandt andet The Stanley Hotel, som er hotellet hvor Stephen King blev inspireret til at skrive The Shining (Ondskabens Hotel). Der var endnu engang SÅ smukt oppe i bjergene, og vi tilbragte hele dagen deroppe indtil solnedgang.

Football - CU Buffaloes vs. Utah
Lørdag d. 29. november var der igen amerikansk fodbold på kalenderen med CU Buffaloes mod Utah. Vejret var skønt, men kampens resultat kunne desværre endnu engang have endt noget bedre.
Om aftenen tog vi i biografen for at se Hungergames 3, del 1. Sæderne i biografen var vildt lækre og havde alle en knap der gav benstøtte + de kunne lægges helt tilbage, så man praktisk talt lå ned imens filmen spillede - det var ikke helt dårligt!

Pakkekalender fra Danmark
Torsdag d. 5. december modtog jeg en pakke om morgenen fra min dejlige familie i Danmark, med en dansk pakkekalender i, og jeg har nydt at åbne de små danske pakker hver eneste morgen!

Risengrød!
Amalie fra min U.S. History class var så sød at forære mig en pakke med de danske Pama grødris, som hende og hendes familie havde derhjemme, så jeg kunne tilberede risengrød til Claire og Craig. Alt gik godt under tilberedningen og det var super lækkert at få noget dansk julemad, selvom jeg tror, at Claire og Craig synes at det var noget lidt mystisk dessert grød.

Denver Rescue Mission
Claire og jeg kørte torsdag aften d. 11. december til Denver for at hjælpe til i processen med at tilberede og servere mad til Denvers hjemløse. Der bliver tit snakket om de hjemløse og hjemløshed generelt, så det var en god oplevelse at komme helt tæt på, og prøve at hjælpe lidt til.

Decorating gingerbread houses @ Family Learning Center
Fredag d. 12. december tog jeg med resten af Boulder High Interact Club til Boulders Family Learning Center for at lave og dekorere ''gingerbread houses'' sammen med børnene. De var helt oppe at køre over alt slikket, og efter et par timer med stod vi færdige med en masse flotte gingerbread houses.

RMYE outbound/inbound
Lørdag d. 13. december stod jeg op kl. 05.30, og blev hentet af min Youth Exchange Officer, Kit, og blev kørt til en by i nærheden, hvor jeg sammen med 2 andre udvekslingsstudenter fra mit distrikt kørte til Denver. Vi mødtes med alle de andre inbound udvekslingsstudenter og skulle holde præsentationer om vores eget værtsland for alle de kommende outbound udvekslingsstudenter og deres forældre, for at præge dem til at tage på udveksling i vores land næste år. Jeg lavede min PowerPoint præsentation i bilen på vejen til Denver, og blev færdig 5 minutter før jeg skulle på. Præsentationen gik heldigvis rigtig godt, så blev ikke til noget problem! Om aftenen kørte alle vi inbound udvekslingsstudenter til en restaurant i Denver hvor vi spiste og havde en ''white elephant''. En ''white elephant'' er samme princip som den danske pakkeleg, hvor alle medbringer en gave. I en ''white elphant'' trækker man et nr. og må på tur vælge eller stjæle en pakke fra de andre modstandere i legen.

Min anden værtsfamilie
Søndag d. 14. december skiftede jeg værtsfamilie og jeg bor nu hos Maddy, Sydney, Lisa og Marc i North Boulder. Sydney går på Boulder High School ligesom jeg og Maddy går i 8. klasse på Centennial Middle School her i Boulder. Familien har 2 killinger, som er virkelig kære! Familien er helt fantastisk, og har været rigtig søde til at ønske mig velkommen, så det kunne ikke være bedre.

At skifte værtsfamilie var langt sværere end jeg troede det ville være. Jeg tænkte ikke, at man kunne blive knyttet med nogle mennesker man ''kun'' skulle tilbringe 4 måneder sammen med, men nu ved jeg heldigvis bedre. Der er mange forskellige følelser på spil eftersom det er virkelig hårdt at skulle forlade sin første familie, men man på den anden side selvfølgelig også glæder sig til at bo ved sin nye værtsfamilie.

Week of the finals
Ugen før vinterferien var der ''finals'' i skolen som er slutningen på første semester. Jeg skulle til eksamen i weightlifting, U.S. history, racquet sports, Spanish 2 og math (algebra 2), hvilket gik rigtig godt, så jeg sluttede mit første semester af med et ''A'' i alle fagene, hvilket var en virkelig fed start på en længe tiltrængt vinterferie!
Jeg starter i skolen igen d. 6. januar og fortsætter med fagene Spanish 2 og U.S. History men skal nu også have catering 2 (hvilket er en form for hjemkundskab/madlavning), drawing and painting og pottery hvilket jeg meget spændt på!

Hjemrejsedato
Jeg har fået tilsendt en E-mail fra mit distrikt i Danmark, og har fundet ud af at min hjemrejsedato er torsdag d. 16. juli, hvilket vil sige, at jeg lander I Kastrup Lufthavn, og er tilbage i Danmark igen:

Christmas
Juleaften var jeg i kirke med Claire og Craig. Det var en super hyggelig 'ceremony' med brede smil alle vegne og en julestemning der var helt i top! 
Juledag startede vi ud med at vågne op om morgenen, sætte julemusik på og åbne pakker fra under juletræet. Derefter så vi film og hyggede, og om aftenen spiste vi et utraditionel julemåltid med laks og kartoffelmos + pumpkin pie til dessert - lækkert!

Snowboarding @ Eldora Mountain Resort
Lørdag d. 27. december tog vi op til Eldora som ligger omkring en halv times kørsel fra Boulder, hvor vi stod på ski og snowboard. Jeg har aldrig før i mit liv stået på hverken ski eller snowboard, så det var enormt sjovt at prøve snowboarding! Ski skal jeg uden tvivl også have afprøvet inden vinteren er omme. Jeg startede dagen ud med at snowboarde på den grønne ''bunny hill''(...), men fik senere kørt rimeligt stærkt ned af den blå piste uden at falde - det var et stort øjeblik i min snowboarding karriere.



Lige nu nyder jeg vinterferien, og glæder mig til at se hvad året 2015 har at byde på af gode oplevelser!







Hvis nogle af mine indlæg her på bloggen giver anledning til spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig tilbage! Skriv i kommentaren, på Facebook eller send mig en E-mail - bare spørg løs!

Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk

Ingen kommentarer :

Send en kommentar