Viser opslag med etiketten Rotaryblazer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rotaryblazer. Vis alle opslag

1. oktober 2014

50 dage i USA


Jeg har nu, som overskriften fortæller så fint, være i ⓊⓈⒶ i 50 dage! Jeg har det helt fantastisk herovre, og har heldigvis ikke været ramt af hverken kulturchok eller hjemve (endnu), hvilket jeg er rigtig glad for ikke at skulle kæmpe med, for der er så mange andre fantastiske ting at bruge sin energi på!


Amerikansk fodbold - CU Buffaloes vs. Arizona State 
D. 13 september stod der amerikansk fodbold på kalenderen, så vi tog ind til Boulder og så kampen på CU Buffaloes' hjemmestadium, Folsom Field, hvilket var en vildt god oplevelse (selvom de tabte... igen...). Den gode stemning, musik og spænding gjorde i dette tilfælde resultet mindre betydeligt. 


Rotary Fall Orientation ✯
Den 19.-21. september var jeg til Rocky Mountain Rotary  Youth Exchange Fall Orientation, hvor alle vi udvekslingsstudenter i district 5450 var samlet til vigtige informationer og sjove aktiviteter hvilket blandt andet bestod i et ''ropes course'' hvor vi var ude på en high school og klatre på deres ''klatringsanlæg''. Vi havde det supersjovt og fik lært hinanden rigtig godt at kende. 
Denne weekend fik vi også information om de forskellige ture som vi har muligheden for at deltage i i løbet af vores udvekslingsår (mod betaling selvfølgelig). I mit distrikt har vi valgmuligheden mellem en 2 ugers West Coast Trip (som jeg ved, takket være mine dejlige forældre ved at jeg kommer deltage i), en 7 dages Hawaii Expedition og en 7 dages tur til NY, Philadelphia og Washington D.C.

Clubs
Indtil videre deltager jeg i Boulder High Schools Rotary Interact Club, og har prøvet at være til Church Club i Boulder's kirke, First Pres, hvilket faktisk var en rigtig god og anderledes oplevelse. Church Club er en masse unge mennesker i high school alderen der mødes i et par timer og laver forskellige aktiviteter sammen. 
Jeg er helt vild med USA's koncept med de forskellige 'clubs' man kan være en del af!


Rotary præsentationer i skolen
Rotary Youth Exchange præsentationer
I starten af alle 7 skoletimer fredag d. 26 september skulle Ailish (rebounder), Alexia (belgisk udvekslingsstudent) og jeg fortælle om Rotary Youth Exchange foran omkring 15-20 spansk klasser. Vi medbragte vores flotte Rotaryblazers og prøvede at være så gode representanter for Rotary Youth Exchange som vi overhovedet kunne. 
Det var rigtig fedt at få lov til at snakke løs om Rotary's fantastiske udvekslingsprogram foran en masse mennesker, og jeg tror at jeg i de fleste præsentationer fik sagt ''First of all - Rotary is not a good organization. It's an awesome organization!''

Familietur til bjergene ☀
Her i sidste weekend, den 26.-28. september, tog vi og jeg på familietur op i bjergene i en by der hedder Breckenridge, hvilket var enormt afslappende og hyggeligt! 
Bladene på træerne begyndte at skifte fra grøn til gul og rød for et par uger siden, så landskabet oppe i bjergene var en smuk blanding af de flotteste efterårsfarver! Claire og Craig var så søde at købe en trøje med et Breckenridge print til mig + et par flotte pins til min Rotaryblazer.

Som I nok kan høre har jeg det ikke helt skidt herovre;) Jeg er omringet af rigtig søde og hjælpsomme mennesker hele tiden, hvilket jeg er enormt taknemmlig for!







Hvis nogle af mine indlæg her på bloggen giver anledning til spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig tilbage! Skriv i kommentaren, på Facebook eller send mig en E-mail - bare spørg løs!

Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk

7. juli 2014

Afrejsebriefing, værtsfamilie, G2G og Rotaryblazer

Afrejsebriefing og G2G
Jeg er her i dag kommet hjem fra den bedste weekend! Jeg snakker selvfølgelig om den store afrejsebriefing for alle udvekslingsstudenter i hele Danmark der skal på udveksling igennem Rotary der blev afholdt på en rigtig fed højskole i Bjerringbro. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker og det var generelt set de fedeste 3 dage, som stod på både aktiviteter, workshops, information, god mad og hygge.
Stemningsbillede fra afrejsebriefingen 

Sidst i juni var jeg til G2G (get together) i Brande, hvor jeg for første gang mødte alle de dejlige udvekslingsstudenter fra mit distrikt 1450 for første gang, samt alle inbounds og rebounders , hvilket var helt vildt hyggeligt! Sydamerikanere forstår at feste (også uden alkohol) - tro mig!
Et stemningsbillede fra G2G (jeg er ude til højre)
Amerikansk counsellor og første værtsfamilie
Sidst i april fik jeg en E-mail fra min counsellor, Kit, i USA, og 1. juni fik jeg igen en E-mail fra Kit, hvor hun fortalte, at jeg nu havde fået min første værtsfamilie, som består af et sødt et supersødt ægtepar ved navn Claire og Craig + deres hund Yezi.
Et par dage efter fik jeg en E-mail fra Claire hvor hun fortalte hvor meget de glæder sig til at jeg kommer. Siden det har vi skrevet en masse sammen, og jeg glæder mig utrolig meget til at møde dem begge d. 12. august.


Rotaryblazeren
Pakke fra Rotary
Jeg har her for nylig modtaget en pakke med min Rotaryblazer, polo shirt, visitkort og pins fra Rotary. Jeg skal også have lavet omkring 250 pins inden afrejsen i august.

Hvad er det næste der skal ske?

Det næste der skal ske er at jeg skal modtage min guarantee form (der har været et par problemer med den, men det lader til at løse sig), så jeg kan tage til København og søge amerikansk visum på den amerikanske ambassade, samt købe gaver til min counsellor og værstfamilie og pakke. Så snart det er på plads, skulle jeg være ''good-to-go''.

35 dage? Det er meget surrealistisk, dejligt, mærkeligt og fantastisk, at det er lige om lidt. Jeg får de vildeste sommerfugle i maven hver gang jeg tænker på det!









Hvis nogle af mine indlæg her på bloggen giver anledning til spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig tilbage! Skriv i kommentaren, på Facebook eller send mig en E-mail - bare spørg løs!


Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk