Rotary International er en humanitær organisation med 1,2 millioner medlemmer fordelt over 34.000 klubber i hele verden!
Service Above Self - sådan lyder mottoet for organisationen og formålet er overordnet set, at yde humanitær bistand og at arbejde for fred og forståelse over alt i verden.
Dette opnås igennem frivilligt arbejde som blandt andet Rotarys store bidrag til udryddelsen af sygdommen polio, hvilket er det mest bemærkelsesværdige og aktuelle projekt lige p.t., samt programmet Rotary Youth Exchange som er grunden til, at jeg har fået denne fantastiske chance for at tage på udveksling!
Rotary Youth Exchange
Der findes flere forskellige former for udveksling inden for Rotary, men den ungdomsudveksling jeg er på kaldes long term exchange, og formålet er at fremme international forståelse hos unge mennesker, modne dem og udvide deres horisont igennem et helt år i en anden kultur med omgivelser helt forskellige fra de hjemlige forhold.
Rotary i Danmark
I Danmark er der omkring 11.400 medlemmer i ca. 280 klubber fordelt over 5 distrikter, som blandt mange andre ting sørger for at der hvert år bliver sendt omkring 160 danske unge ud i verden igennem long term exchange programmet.
Hertil skal der lyde et kæmpe TAK til Aarhus City Rotary Klub for at have valgt netop mig til at tage på udveksling! Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad og taknemmelig jeg er for at have fået denne mulighed!
Jeg håber meget på, at det gav en smule brugbar viden omkring Rotary. Du kan læse meget mere på http://www.rotarynyt.dk
Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk
Ingen kommentarer :
Send en kommentar