31. oktober 2014

Halloween

Happy Halloween! - I dag, fredag d. 31., fik jeg oplevet den amerikanske Halloween på bedste vis!

Mange kom i skole i flotte kostumer, hvilket var ret sjovt at se. Jeg var selv klædt ud som 'spider-girl'. Mange folk var virkelig kreative i forhold til deres kostumer og alle udklædninger var repræsenteret lige fra superhelte og superstjerner til hekse, skelletter og diverse dyrearter.

Trick or treat!
Om aftenen mødtes vi en flok piger og spiste aftensmad sammen inden vi tog ud og ''trick or treatede'' i nabolaget. Det foregår på samme måde som den danske Fastelavn udover, at man råber ''trick or treat!'' i stedet for at synge en sang. Folk gør generelt meget ud af udsmykningen omkring deres huse, hvilket er med til at give en vildt god stemning! Jeg har ikke været ude og ''rasle'' i årevis, så det var vildt fedt at få lov til at prøve igen (selvom vi high school students måske havde overskrevet den moralske ''rasle aldersgrænse'' en smule).

Jeg har i hvert fald haft en skøn aften, så det kunne ikke have været bedre. Det har helt klart været den bedste Halloween nogensinde!









Hvis nogle af mine indlæg her på bloggen giver anledning til spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig tilbage! Skriv i kommentaren, på Facebook eller send mig en E-mail - bare spørg løs!

Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk

Ingen kommentarer :

Send en kommentar