7. maj 2014

Introduktion til mit udvekslingsår





Efter i første omgang at have ansøgt om at komme på udveksling, været til samtale og være så heldig at blive udvalgt som udvekslingsstudent for Aarhus Rotary City Klub fik jeg i februar måned en E-mail fra Rotary om, at jeg skal på udveksling i delstaten Colorado i USA!

Jeg har siden hen fået besked om, at jeg skal bo i
byen Boulder som er en by på ca. 100.000 indbyggere der ligger omkring 40 minutters kørsel fra Colorados hovedstad og største by, Denver.

Jeg har ALDRIG før været i USA, så jeg glæder mig utroligt meget til at opleve kulturen og møde en masse søde amerikanere!

Jeg har blandt andet haft kontakt med min counsellor i USA, som virker rigtig sød og imødekommende, og som skal hente mig i lufthavnen når jeg ankommer.

Jeg tager afsted fra Kastrup Lufthavn d. 12. august!

Jeg har indtil videre været til Rotary familiebriefing, hvor man selv og ens familie får en masse information om selve udvekslingsåret, og skal her til juni og juli henholdsvis til G2G (Get to together) og på afrejsebriefing med alle de andre Rotary udvekslingsstudenter for året 2014/2015 som forberedelse til udvekslingsåret, hvilket jeg også tror bliver super fedt!

Jeg har købt en STOR rejsekuffert, bestilt en Rotaryblazer og har deltaget i et møde i min Rotaryklub, så de kunne få et ansigt på, hvem de sender ud i verden.


Jeg glæder mig ubeskriveligt meget, og tæller allerede dagene til afrejse!









Hvis nogle af mine indlæg her på bloggen giver anledning til spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig tilbage! Skriv i kommentaren, på Facebook eller send mig en E-mail - bare spørg løs!

Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk

Ingen kommentarer :

Send en kommentar