25. juli 2016

New York City

Den 20. juli fløj jeg fra Denver International Airport, Colorado, 7.55 am med kurs mod Newark Liberty International Airport, New York, hvor jeg mødtes med min storebror, Viktor. Vi har nu været her i 5 dage og har oplevet en hel masse!

The hostel - New York Budget Inn 

Vi bor på et hostel som hedder New York Budget Inn som ligger 5 minutters gang fra Empire State Building på Manhattan.


Wednesday the 20th of July - Top of the Rock and Times Square 
Jeg ankom til New York fra Denver, Colorado kl. 1.50 pm hvor jeg mødtes med Viktor i lufthavnen. Vi tog en bus fra lufthavnen til vores hostel hvor vi startede ud med at få pulsen ned og styr på tingene. 
Da vi omsider mente, at vi havde fået styr på tingene gik kursen mod Top of The Rock som er et observation deck på toppen af Rockefeller Center, en 260 meter høj historisk bygning. 
Vi var deroppe i flere timer og så solen gå ned over New Jersey hvorefter lysene blev tændt over hele byen. Det var helt fantastisk! På vejen tilbage til vores hostel gik vi igennem Times Square hvor lysene var så blændende, at man helt glemte at solen var gået ned. 

Thursday the 21st of July - The Tonight Show Starring Jimmy Fallon
Vi stod op kl. 03.00 am om natten og skyndte os til Rockefeller Center kl. 04.00 am som nr. 19 og 20 i køen til standby tickets til det berømte The Tonight Show starring Jimmy Fallon. Vi ventede i 5 timer fra kl. 04.00-09.00 am, hvor solen stod op og byens fodgængere vågnede og myldrede ud på gaderne igen. Der var 2 shows der blev optaget den dag og vi fik standby tickets nr. 9 og 10 til showet kl. 08.00 pm hvor blandt andet Simon Cowell var gæst.
Intet er sikkert med standby tickets. Nogle gange lukker de færre end 5 mennesker ind og andre gange lukker de 20+ ind, så det vildt nervepirrende. 
Med sammenlagt 5 timers søvn de sidste 2 dage blev jeg nødt til at tage tilbage på vores hostel og hvile mig og den var Viktor også helt med på. 

Vi spiste tidlig aftensmad hvorefter vi skulle checke ind ved Rockefeller Center med vores standby tickets kl. 06.15 pm. Efter ydeligere 1,5 times ventetid var sandhedens time inde.
''We're cutting down to 26 people''. YES! Det var næsten for godt til at være sandt. Vi fik armbånd og billetter og blev sendt med elevatoren op til de andre publikumsgæster. 

Det var SÅ surrealistisk at se Jimmy Fallon og showet, jeg kunne næsten ikke forholde mig til det. I slutningen af showet var jeg så heldig at få lov til at high five Jimmy Fallon! Jeg rystede i flere timer efter. Det blev sendt i TV Fredag d. 22. juli kl. 11.35 pm (NY)

Friday the 22nd of July - Circle Line Cruise
I fødselsdagsgave fra mine fantastiske værtsforældre Claire og Craig fik jeg billetter til Circle Line Cruise samt Empire State Building, så fredag tog vi ned til Pier 83 og hoppede på the Liberty Cruise og sejlede langs Manhattan ned til Frihedsgudinden og tilbage igen. Det var sådan en flot tur og det var virkelig rart at komme lidt væk fra midtbyen og trække vejret i den friske luft med vind i håret. 
Samme dag gik vi The High Line og igennem Bleecker Street hvor vi spiste aftensmad. Inden vi tog hjem tog vi i Washington Square Park hvor atmosfæren var helt i top med gadeartister, sang, springvand og glade mennesker. 


Saturday the 23rd of July - Lower Manhattan + Broadway Show
Vi stod tidligt op og gik til Broadway hvor vi stillede os i kø til $37 'rush tickets' til Broadwayshowet Les Misérables fra kl. 08.00-10.00 am. Derefter tog vi the Subway til 9/11 Memorial og One World Trade Center. Vi tog til Battery Park og gik langs vandet inden vi gik igennem Wall Street ned til Brooklyn Bridge som vi selvfølgelig også skulle op og gå på. Senere tog vi the Subway tilbage til Broadway hvor vi spiste aftensmad inden vi så Les Misérables, som var HELT fantastisk! Skuespillerne var meget talentfulde og sang helt fantastisk, det var virkelig en fed oplevelse!

Sunday the 24th of July - Empire State Building and Central Park 
Jeg havde som sagt også været så heldig at få 2 billetter til Empire State Buildig i fødselsdagsgave og fra min 1. værtsfamilie så efter vi havde checket ud af New York Budget Inn tog vi op til 86th Floor i denne skyskraber hvor der ventede os en helt fantastisk udsigt over hele Manhattan. 
Det var sjovt at kunne pege på de bygninger og de steder som vi havde været i løbet af de sidste par dage her i NYC. 
Senere tog vi toget til Central Park hvor vi vandrede rundt i en times tid. Larmen fra trafikken forsvandt og man glemmer fuldstændig at man står midt i en storby når man går rundt i den grønne park. 

Nu sidder vi i JFK International Airport og venter på at boarde flyet omkring kl. 6.00 pm.

Det har været rigtig rart at have haft de her dage i New York inden hjemrejsen til Danmark. Det er en lidt blødere overgang end at rejse direkte fra Colorado til Danmark.

Hele denne rejse til USA har været intet mindre end helt fantastisk! 










Hvis nogle af mine indlæg her på bloggen giver anledning til spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig
 tilbage! Skriv i kommentaren, på Facebook eller send mig en E-mail - bare spørg løs!

Kunne du også tænke dig at ansøge om at blive Rotary udvekslingsstudent? Læs mere om Rotary Youth Exchange på http://www.rotary-yep.dk


The flight from Denver International to Newark Liberty International
On the way up to Top Of The Rock
Sunset at Top Of The Rock 
Top Of The Rock 
Top Of The Rock 
Getting ready to get tickets our for The Tonight Show Starring Jimmy Fallon
Standby tickets for The Tonight Show Starring Jimmy Fallon
Brunch outside New York Public Library 
WE MADE IT TO THE SHOW!


Circle Line Cruise - Manhattan Skyline
West Village


Washington Square Park


Waiting to get rush tickets for Les Misérables on Broadway
9/11 Memorial
Walking Brooklyn Bridge
Brooklyn Bridge
The view from the Empire State Building (East)
The view from the Empire State Building (North)
The view from the Empire State Building (South)
Central Park

Ingen kommentarer :

Send en kommentar